Peer Gynt / Пер Гюнт стр. 1
© ООО «Издательство АСТ», 2025
Peer Gunt
Åse, en bondemands enke.
Peer Gynt, hendes søn.
To kærringermed kornsække.
Aslak, en smed.
Bryl-lupsgæster.
Køgemester.
Spillemand, o. s. v.
Et par indflytterfolk.
Solvejg og lille Helga, deres døttre.
Bonden på Hægstad.
Ingrid, hans datter.
Brudgommen og hans forældre.
Tre sæterjenter.
En grønklædt kvinde.
Dovregubben.
En hoftrold.
Flere lignende. Troldjomfruer og troldunger. Et par hekse. Tomtegubber, nisser, hougfolk, o. s. v.
En styg unge.
En stemme i mørket.
Fugleskrig.
Kari, en husmandskone.
Master Cotton,
Monsieur Ballon,
Deherrer v. Eberkopf
og Trumpeterstråle,
rejsende herrer.En tyv og en hæler.
Anitra, en beduinerhøvdings datter.
Arabere, slavinder,
dansende piger, o. s. v.
Memnonstøtten (syngende.)
Sfinxen ved Gizeh(stum person.)
Begriffenfeldt, professor, dr. phil., forstander for dårekisten i Kairo.
Huhu, en målstræver fra Malebarkysten.
Hussejn, en østerlandsk minister.
En fellahmed en kongemumie.
Flere dårekistelemmer samt deres vogtere.
En norsk skipper
og hans mandskab.En fremmed passager.
En prest.
Et ligfølge.
En lensmand.
En knappestøber.
En mager person.
(Handlingen, der begynder i førstningen af dette århundrede og slutter henimod vore dage, foregår dels i Gudbrandsdalen og på højfjeldene deromkring, dels på kysten af Marokko, dels i ørkenen Sahara, i dårekisten i Kairo, på havet, o. s. v.)
Åse
Peer, du lyver!
Peer Gynt
(uden at standse.)Nej, jeg gør ej!
Åse
Nå, så band på, det er sandt!
Peer Gynt
Hvorfor bande?
Åse
Tvi; du tør ej!
Alt ihob er tøv og tant!
Peer Gynt
(står.)Det er sandt – hvert evigt ord!
Åse
(foran ham.)Og du skæms ej for din moer?
Først så render du tilfjelds
månedsvis i travle ånnen,
for at vejde ren på fånnen,
kommer hjem med reven pels,
uden byrse, uden vildt; —
og til slut med åbne øjne
mener du at få mig bildt
ind de værste skytterløgne! —
Nå, hvor traf du så den bukken?
Peer Gynt
Vest ved Gendin.
Åse
(ler spotsk.)Rigtig, ja!
Peer Gynt
Hvasse vinden bar ifra;
bag et oreholdt forstukken
han i skaresneen grov
efter lav —
Åse
(som før.)Ja rigtig, ja!
Peer Gynt
Pusten holdt jeg, stod og lytted,
hørte knirken af hans hov,
så af ene hornet grenene.
Derpå varsomt mellem stenene
frem på bugen jeg mig flytted.
Gemt i røsen op jeg glytted; —
slig en buk, så blank og fed,
skulde du vel aldrig set!
Åse
Nej, bevares vel!
Peer Gynt
Det smaldt!
Bukken stupte bums i bakken.
Men i samme stund, han faldt,
sad jeg skrævs på bukkeryggen,
greb ham i det venstre øre,
vilde netop kniven køre
bagom skolten ind i nakken; —
hej! da skreg han vildt, den styggen,
stod med et på alle fire,
slog mig med et agterkast
ud af næven kniv og slire,
skrued mig om lænden fast,
stemte hornene mod læggen,
klemte mig som i en tang; —